torsdag den 29. august 2013


Alletiders billeder fra Struer 


Da det her nu er en ægteskabsblog synes Zeus og jeg at vi ville dele nogle billeder fra vores forskellige bryllupsrejser til Struer.

Her opdager jeg Zeus i færd med at foretage kønslig omgang med Io (1618)
Hvilket ramaskrig det skabte i hele Struer, da du kom væltende der Hera.

Det næste billede fra albummet er det endnu en gang mig der er i fokus.

File:Caesar van Everdingen - Jupiter and Callisto - WGA07571.jpg
Dette billede er taget mens jeg skal til at hygge mig med Callisto (1655)
De næste billeder er de afsindigt flotte skulpturer vi fik lavet af den lokale skulptør fra Struer. Skulptøren har virkelig fanget mine gode former!

Mums! hvor jeg er laber!
Har i set det vaskebræt! Ret imponerende, var?
Det sidste billede i denne omgang er en skulptur af mig, hvor jeg prøver kræfter med nøgen posering. 


 Hera og jeg håber i har fået et billede af hvor hyggeligt vi havde det Struer!

De gladeste velsignelser 

Zeus & Hera - gudernes konge og dronning
             

Det er jo ikke fordi jeg er Jaloux!

Skorpioner, Påfugle og guld. Ja, der sker sgu noget i Struer!
Hvilken en fornærmelse! Jeg er da hverken skinsyg eller jaloux, som min kære ægtemand og bror fortæller jer og bloggen er da kun set som et værktøj til at ytre vores følelser. Det er nemlig et problem, hjemme i palæet på Olympen.

Hvis ikke allerede har gennemskuet hvem jeg er, kan jeg fortælle jer at jeg Hera, øverste gudinde og hustru samt søster til Zeus. Udover det har jeg også pådraget mig ansvaret som gudinde for ægteskabet og våger overs kvinders liv. Sammen med Zeus har jeg guderne Ares og Hepfaistos plus gudinderne Hebe og Eileithyia. 


Hvis du nu skulle gå rundt med den spøjse fetish at ville møde mig, skal du især holde nøje øje med min gudommelige skønhed, mine dejlige vagtsomme øjne, min stav og skål eller påfuglen da den et symbol på min årvågenhed.
 Her til sidst kan det da lige tilføjes at jeg har dannet vores galakse mælkevejen med min modermælk, sprøjtet direkte fra mit fyldige og velformede frontparti. De mange dråber der blev spildt, kan i dag ses som liljer på jorden, særligt i Struer.

Hvis i skulle gå rundt og tro at jeg er jaloux på min ægtemands gadetøser, så er jeg det altså ikke. Også selvom jeg måske har en været en lillebitte smule oprevet og foretaget hævngerrige togter imod dem. 

Desuden kan jeg da lige fortælle jer at mit latinske navn er Juno, ligesom den der film med Michael Cera og Ellen Page.

Tuttelu!

Hera - gudernes dronning

mandag den 26. august 2013


   Behold den i buksen, Zeus!  


Der er så dejligt i Struer. Hera viser sig fra sin bedste side raww :)
Min skinsyge søster og hustru Hera tvang mig til at gå med til denne helvedes blog på grund af min lidt for pågående adfærd med naturlige såvel som overnaturlige kvinder.

För helvete!

Som øverste gud må man da ærligt talt have visse friheder!

For at vende tilbage til mig selv, så går jeg under navn Zeus og jeg er den største samt mægtigste gud på Olympen.  Jeg er den yngstefødte i gruppe på seks, som ud over mig, består af Hestia, Demeter, Hera, Hades og Poseidon. Vores mor og far er 
Rheia og Kronos, som var to titaner, født af Uranos og Gaia (himmel og jord).  Fra barnsben var livet ikke let, men den historie kommer vi til senere. 

Som himmelgud  er mine særlige kendetegn tordenkilden, ørnen, egetræet, vilde oliven og mit mandige fuldskæg 

Udover mine privilegier som "Den Øverste" og himmel hersker, i særdeleshed over torden og lynild, er jeg også lidt af en stor elsker, måske en såkaldt Don Juan. Det har medført herlige stunder såvel som mindre heldige situationer, som du bare kan spørge Hera eller mine utallige erobringer om, der har fået et stykke med farmand her. Som vi selvfølgelig vender tilbage til senere henne i bloggen. 

Her på falderebet skal det lige nævnes at de tossede romere kalder mig Jupiter og jeg tiltrods for mine mange nattevandringer i kvinders soveværelser, opretholder jeg lov, orden og kosmos samt beskytter de fremmede. 

De gladeste velsignelser 

Zeus - gudernes konge 

PS. Billedet i toppen af blog indlægget stammer fra den første af min søster/hustrus og jegs i alt 60 bryllupsrejser til Struer. De blev kun dårligere med tiden.